fbpx

1. Introduktion
Penstable har indgået et samarbejde med forsikrings- og pensionsselskabet Skandia om at tilbyde bæredygtige pensionsordninger fra efteråret 2018. Penstable indsamler informationer om kunder der er interesserede i en bæredygtig pension, bekræfter kundens interesse, og videregiver – såfremt kunden giver tilladelse til dette – kundens oplysninger til Skandia med henblik på at oprette dem som pensionskunder.

Ved afgivning af dine kontaktinformationer til Penstable, accepterer du, at Penstable må gemme din data, kontakte dig, samt videregive din data til Skandia såfremt du på et senere tidspunkt bekræfter dit ønske om at blive kunde.

2. Hvem er ansvarlig for din data?
Penstable er direkte dataansvarlig for de informationer du afgiver til Penstable, enten via kontaktformularen på vores hjemmeside, eller i forbindelse med efterfølgende telefonisk eller skriftlig kontakt mellem dig og Penstable. Penstable indsamler kun de informationer om dig, der er nødvendige for at Penstable kan kontakte dig og bekræfte din interesse for et bæredygtigt pensionsprodukt, samt eventuelt videregive dine kontaktinformation til Skandia, såfremt du ønsker at blive kunde.

Hvis du vælger at blive kunde hos Skandia og Penstable, vil Penstable være såkaldt databehandler, imens Skandia er dataansvarlig for de oplysninger Penstable behandler om dig.

3. Hvorfor behandler Penstable din data?
Når du afgiver din tilladelse til at Penstable må kontakte dig, bliver du også bedt om at afgive tilladelse til, at Skandia må dele din data med Penstable, såfremt du bliver kunde. Hvis du bliver kunde hos Penstable og Skandia, vil Penstable anvende din data til at vise centrale oplysninger om din pension på Penstables digitale platform , herunder hvor meget du har sparet op, afkastet på din opsparing, samt den miljømæssige effekt af dine investeringer. På sigt kan din data desuden blive anvendt til at rådgive dig om pensionsopsparing og valg af forsikringer.

4. Videregivelse af oplysninger om dig
Som udgangspunkt giver Penstable ikke dine personoplysninger videre, da Penstable er underlagt lov om finansiel virksomhed og dermed har tavshedspligt. Penstable behandler derfor alle dine oplysninger fortroligt.
Penstable kan dog efter lovgivningen have pligt til at videregive oplysninger til offentlige myndigheder, eksempelvis i medfør af skattekontrolloven. Pentable har også adgang til at videregive såkaldte sædvanlige kundeoplysninger om dig, såfremt den pågældende videregivelse sker til rent administrative formål, og altså ikke til brug for hverken markedsføring eller rådgivning.

Desuden videregiver Penstable i visse tilfælde oplysninger om dig med dit samtykke. Hvis du ikke har givet samtykke, videregives kundeoplysninger kun til andre inden for rammerne af lov om finansiel virksomhed, og kun hvis det er nødvendigt for at gennemføre eller administrere en aftale med dig som kunde eller for at behandle din sag.

Hvis du ikke giver samtykke til deling af dine oplysninger med Skandia med henblik på at oprette dig som kunde, sletter vi dine persondata indenfor 12 måneder.

5. Ændringer af eventuelle urigtige oplysninger og/eller adgang til de oplysninger, som Penstable har registreret om dig

Du kan til enhver tid få oplyst, hvilke oplysninger Penstable har registreret om dig, og hvilke oplysninger Penstable videregiver om dig. Du har også ret til at få ændret eller slettet eventuelt urigtige oplysninger. Du kan altid få oplyst, hvad dine samtykker dækker. Du kan altid skrive til os på hello@penstable.dk.

Telefon +45 22 42 42 05
Penstable A/S
Njalsgade 19D
2300 København S

6. Klage over Penstable’s behandling af dine oplysninger
Hvis du er utilfreds med Penstable behandling af dine oplysninger, kan du klage til:
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K.
Senest revideret den 25. juni 2018

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept.

Luk